Trivsels- og Karrierekonsulent der brænder for at skabe trivsel og udvikling hos dig.

Malene har ”sin værktøjskasse” både fra det private arbejdsmarked – primært indenfor HR-roller både ift. rekruttering, trivsel, sygefravær, onboarding, ansvarlig for lærlinge mv. samt har mange års virke indenfor det beskæftigelsesmæssige felt med opgaver i samspil med jobcentre lige fra dagpengemodtagere til sårbare borgere i ressourceforløb.

Du kan næsten altid høre hvis Malene er på kontoret, da hun ofte nynner. Musik hører hun også meget gerne.

Malene har en baggrund som handelsuddannet fra Dansk Supermarked der efterfølgende er suppleret med handelsskole HH som den hed dengang (nu HHX) og Cand.scient.adm fra Aalborg Universitet. Sideløbende med sine jobs har Malene de senere år gennemført efteruddannelse ift. stress og mindfulness (MBKT-terapeut) og er certificeret i flere forskellige person- og udviklingsværktøjer.

Malene går gerne ekstra skridt for at tingene lykkes for dig, og har en stor tålmodighed og udholdenhed når tingene er svære.

Privat bor Malene med sin søde kæreste og deres lækre store hund Molly. Malene har to skønne voksne sønner som altid er hendes lys. Sport har altid været en del af livet! I mere end 20 år har det været motions-boksetræning, og nu står den på løbeture og træning flere gange om ugen. Vesterhavet har et godt tag i Malene – havets brusen kan noget! Balancen mellem fysisk og mental trivsel er i fokus, og virker både i gode tider – og tider med bump på vejen. Det er noget af det Malene brænder for at give videre.

Som en del af KarmaCompany løser Malene både opgaver indenfor beskæftigelse i samspil med jobcentre samt opgaver i samspil med virksomheder og private ift. trivsel og personlig udvikling. En opgave er ikke ”bare” en opgave for Malene. Relationer rykker og Malene giver gerne af sig selv og egen livsrejse i samspillet med dig.