Her ser du Mattias vores sportsfreak og outdoor man.

Vi forsøgte at få ham i en hvid skjorte og jakke, men det lykkedes ikke.

Mattias trives godt med at coache indenfor både dit fysiske velvære og når psyken driller.

Han har i mange år trænet og coachet mennesker med udfordringer, haft ansvaret for at teams fungere optimalt.

Han er i sit rette element, når der sker en positiv udvikling for dem han coacher, hvilket ikke kan undgås med hans lavpraktiske og nærværende måde at møde mennesker på.

Når han ikke er i gang med at træne neurofeedback eller arbejde med teambuilding, finder du ham ude i det nordjyske erhvervsliv, hvor han netværker og er medvirkende til at der skabes grobund for ny vækst.

Når han er hjemme, hygger han sig med kokkerier og vi ved at han laver en super god svensk nationalret og selvom det ikke altid kan høres, er Mattias hente til Danmark fra Sverige.

Rent fagligt har han trænet og coachet i flere år end han har lyst til at huske, han har desuden arbejdet med beskæftigelse som ansat både hos Anden Aktør og i det kommunale regi.

Hans fundament er; Diplomtræneruddannelse Team Danmark og Elitetræneruddannelse Sverige

Derudover har han kurser i blandt andet:

Coaching, Fysiologi/Anatomi, Kost og ernæring, ”Den Vanskelige Samtale, Gruppedynamik i større eller mindre teams samt Mediatræning

I dag er han en aktiv del af ”The Karma Crew” og er med til at skabe et godt arbejdsmiljø med sin skæve humor.